
KURSER, WORKSHOPS OG FOREDRAG
Vi skræddersyr foredrag, workshops og kursusforløb, så det passer til jeres ønsker og behov, og fokus er på det, der er relevant for jeres personalegruppe. Fokus kan fx være metakognitiv terapi, mentaliseringsbaseret terapi, stresshåndtering, perfektionisme eller andet.
Der er et bredt udvalg af praktiske muligheder: foredrag og kurser kan afholdes os jer, hos os - hvis det er mindre grupper - eller i kursuslokaler ude i byen. Alternativt kan vi tilbyde online kursusforløb - eller forløb, der består af en blanding af e-learning og workshops. Priser aftales for de individuelle opgaver afhængig af form, varighed og eventuelt hvor i landet, kurset skal afholdes. Du er velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne.
OBS! På grund af den aktuelle situation med COVID-19 forventer vi, at der i den kommende tid primært bliver aktuelt med online kurser.

ONLINE KURSER / E-LEARNING
Der er mulighed for at arrangere kurser som online kursusforløb. Der har været et sandt boom i online kurser i perioden efter nedlukningen af Danmark i marts. Det kan også være en idé for at holde prisen nede, hvis der ellers skulle lejes lokaler. Det er også en god løsning, hvis kurset skal deles op i mindre moduler, fx. halve dage i stedet for hele dage. Vi finder ud af, hvad der passer med jeres behov.

KURSER OG FOREDRAG HOS JER
Gør det nemt, spar tid til transport for jeres medarbejdere og hold kurser hos jer selv. Priser varierer efter opgaven og antal timer eller dage. Vi skræddersyr foredraget eller kursusforløbet, så det passer til jeres ønsker. Det er selvfølgelig muligt at aftale fysiske kurser med mulighed for at ændre det til onlinekurser, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

KURSER UDE I BYEN ELLER HOS OS
Når det igen bliver muligt at afholde undervisning i større grupper, kan vi, hvis det passer bedre med jeres planer, arrangere kurser ude i byen med frokost, kaffe, etc. Vi har også mulighed for at arrangere kurser i små grupper hos os, hvor der kan være max. seks deltagere ad gangen.
