HVEM ER VI?

Vi er selvstændige privatpraktiserende psykologer, der samarbejder om gruppeterapi. Vi har arbejdet sammen på Psykoterapeutisk Ambulatorium i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor vi har arbejdet med gruppeterapi og individuel terapi for depression, angst og PTSD (posttraumatisk stress).

Vi tilbyder både individuel terapi uden ventetid og gruppeterapi. Der er i visse tilfælde også mulighed for hjemmebesøg.

Vi har baggrunde, der tilsammen involverer fem kontinenter, fire religioner (og mangel på samme) og familie og venner, der spænder vidt. I sagens natur har vi ikke en forventning eller et ønske om, at andre mennesker skal være på én bestemt måde. Du er mere end velkommen, uanset hvem du er og hvad din baggrund er.

I en ideel verden ville vi alle kunne bede om fri til at tage til behandling, uanset om det drejer sig om noget somatisk eller psykisk. Vi ved dog fra psykiatrien, at mange ønsker at gå til psykolog om aftenen eller i weekenden, enten fordi det er svært at få det til at passe med arbejde, eller fordi man ikke har lyst til at involvere ens arbejdsgiver i det.

Vi tilbyder terapi på dansk og engelsk.

I gruppeterapi arbejder vi med den kognitive referenceramme, herunder tredje bølge kognitiv terapi. Hvis du gerne vil vide mere eller bare få en fornemmelse af, om du synes, at kemien passer, er du altid velkommen til at ringe helt uforpligtende til os og høre mere.

ANNA LOUISE VON LACHMANN BRANDT

Jeg er cand. psych. fra Københavns Universitet. Jeg har erfaring med gruppeterapi for depression, angst og PTSD og individuel terapi for en lang række problemer.

Jeg er af den overbevisning, at der ikke er én metode, der er optimal for alle problemer eller alle mennesker. Jeg arbejder primært med kognitiv, metakognitiv og løsningsfokuseret terapi og i tilfælde, hvor det er relevant, også med Prolonged Exposure. Ved individuel terapi finder vi frem til, hvad der vil være den bedste tilgang for dig.

Jeg har bl.a. erfaring med:

  • Depression
  • Negative tankemønstre i form af rumination og bekymring
  • Traumer og belastningsreaktioner
  • Angst
  • Fobier, fx fly, elevatorer, højder, etc.
  • Socialfobi
  • Stress
  • Selvværd
  • Vrede
  • Perfektionisme
  • Livskriser
  • Sorgreaktioner
  • Identitetskriser
  • LGBT

Jeg har tider efter kl. 17 på hverdage og efter aftale i weekender.

Jeg tilbyder terapi på dansk og engelsk.

Du kan kontakte mig direkte på al@aftenterapi.dk eller 7111 7999.

AHMED FAIZ ABDIRAHMAN

Jeg er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet, og har siden arbejdet med gruppeterapi og individuel terapi i psykiatrien.

Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi i grupper og med flere metoder individuelt, alt afhængig af problemstillingen og dit ønske.

Noget af det, jeg mest optaget af, er aftabuisering af psykiske lidelser, fordi mange mennesker oplever det som en svaghed og mister blikket for egne ressourcer. Dette fører til isolation og ensomhedsfølelse, som er med til at vedligeholde lidelsen. Jeg er dybt fascineret af den psykiske robusthed, som for mig er noget alle mennesker rummer.

Kompetenceområder:

  • Angst
  • Fobier
  • Socialfobi
  • Depression
  • Traumer og belastningsreaktioner
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Selvværd
  • Livskriser
  • Sorgreaktioner
  • Relationelle problemer

Jeg har tider efter kl. 17 på hverdage.

Jeg tilbyder terapi på dansk og engelsk.

Du kan kontakte mig direkte på ahmed@aftenterapi.dk eller 6171 7739.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.    KONTAKT OS